Stednavneforskning og Andebys plassering

Sydnordisk Akademi for Donaldisme - Institut for Donaldistisk Fysik & Geografi

Kan navneforskning kaste lys over spørsmålet om Andebys geografiske plassering?

La meg først presentere meg selv: Jeg er en donaldistisk interessert nordmann, som startet mine studier av Donald Duck & Co tidlig på sekstitallet. Jeg oppdaget Donaldismen – først Boken, deretter vitenskapen – en gang tidlig på syttitallet, og har sporadisk lest en del av de donaldistiske forskningsresultater og fulgt litt med i de donaldistisk-faglige disputter – uten noen gang å ta aktivt del.

Jeg har med interesse lest noen av de lærde utlegninger omkring spørsmålet om Andebys geografiske plassering, de meteorologiske og geologiske forhold i byens omgivelser osv. Det rosaistiske (:donrosistiske, red.) postulat med tilhørende relativt eksakt lokalisering til et nærmere fastsatt punkt på den amerikanske vestkyst er naturligvis fascinerende, men må nok fullt og helt stå for hr. Rosas egen regning og kan knapt sies å ha gyldighet utenfor det rosaistiske univers (eller: den rosaistiske tolkning av det donaldistiske univers). Jeg har etter en smule lesning på SAD’s forbilledlige hjemmesider fått det inntrykk at en smule skepsis overfor hr. Rosas oppfatninger på dette punkt, formodentlig ikke vil vekke synderlig indignasjon blant akademiets lærde medlemmer. Selv må jeg vel i det vesentlige bekjenne meg som barksist-rosaist, dog ikke fundamentalistisk sådan. Det nærværende sakskompleks er ett av de områder der det er umulig for meg å følge Don Rosa.

Teorien om Stella Anatium synes å ha mye for seg, og uten at jeg ser noe behov for å gå nærmere inn på den her, vil jeg la de grunnleggende formodninger om et parallelt univers ligge som et bakteppe for mine videre betraktninger.

Den donaldistiske verden ligner i mangt og mye på vår egen – også med hensyn til geografiske navn. Våre nebbete venner har vært i Arabia, Afrika, Australia, Sør-Amerika, og mer spesifikt Peru, Persia, Italia, til og med Norge – jeg behøver ikke trette de lærde lesere med ytterligere oppramsinger, dette er naturligvis velkjent.

Ved første øjekast ligner det anatide verdenskort jo det jordiske. Dog synes væsentlige dele af det sydnordiske område at mangle på dette donrosistiske eksempel hentet fra Hr. von Ands kontor. Ved nærmere eftersyn viser der sig flere andre betydelige afvigelser, såsom statsdannelserne Langtbortistan og Brutopia i Stella anatium, der ikke kendes på Jorden, mens kendte jordiske lokaliteter som Smørumnedre og Bornholm helt savner omtale i donaldismen - hvilket måske hænger sammen med den ovenfor påviste mangel på von Ands verdenskort...

Like velkjent er det naturligvis at den donaldistiske verden også rommer steder med navn som er ukjente i vår verden. Navn som Langtvekkistan (da.: Langtbortistan, red.), amerikansk Howdojustan, Pengostan og flere av liknende type, det lykkelige Tralla-la og det fryktinngytende Brutopia. Videre naturligvis selve Andeby, den nærliggende Gåseby, og staten Calisota.

Man kunne naturligvis nevne mange flere eksempler, men dette er i grunnen tilstrekkelig til å illustrere et viktig poeng: de eksklusivt anatide stedsnavn har en utpreget tendens til å være morfologisk-semantisk transparente, altså beskrivende i den forstand at selve navnet uttrykker en viktig egenskap ved stedet. Langtvekkistan er et fjerntliggende sted, i Pengostan er det stor rikdom (iallfall er fyrsten rik), i Tralla-la er man sorgløse, Brutopia er et brutalt diktatur, i Andeby bor det ender, osv. I dette perspektiv må også stedsnavnet Calisota leses. Man trenger ikke mye fantasi, i tillegg til en relativt rudimentær kjennskap til den politiske inndelingen av det nordamerikanske kontinent, for å se at navnet med stor grad av rimelighet kan leses som en såkalt blending av navnene California og Minnesota, bestående av første del av det ene og siste del av det andre.

I donaldistisk-geografiske kredse er begrebet ”Calisota” et ofte omstridt og problematisk begreb. Eksisterer Calisota i det hele taget eller er der blot tale om en social konstruktion? Ifølge dette yngre jippesianske billedbelæg er Calisota i hvert fald hjemsted for en - og muligvis fem - flylosseplads(er). Hvor interessant denne observation end måtte synes, bringer den ikke i afgørende grad yderligere lys og afklaring over spørgsmålet.

Dette navnet er, vil jeg hevde, nøkkelen til en forståelse av Andebys/Calisotas plassering: Det ligger på et sted som har elementer fra både California og Minnesota - varmt kystklima med mye solskinn og strengt innlandsklima med kalde, snørike vintre. Kort vei til sjøen (Cali-) og store jordbruksarealer med vekt på korndyrking og storfeavl (-sota). Ørkenområder (det indre av California) og store granskoger (Minnesota?). Og så videre.

Et slikt sted finnes neppe på Jorden, iallfall ikke på det nordamerikanske kontinent. Det kan naturligvis likevel eksistere på den anetide planet – men den nokså åpenbare parallellitet mellom våre to verdener taler imot en slik tolkning. Det synes mer rimelig – eller i det minste mer forenlig med det donaldistiske verdensbilde og den donaldistiske logikk – å anta en eller annen form for spontan forflytning, enten av landmasse eller av klimaforhold. Jeg føler meg overbevist om at akademiets geologer vil finne plausible forklaringsmodeller – og ikke minst treffende benevnelser for – dette relativt ekstraordinære geologiske fenomen. Akkurat detaljene i dette ligger en smule på siden av mitt kompetanseområde, men hovedprinsippet synes klart: Enkelt sagt: Når handlingen viser at Donald og guttene etter en kort kjøretur fra Andeby befinner seg i ørkenen, så er det fordi Andeby på angjeldende tidspunkt befinner seg i eller ved et ørkenområde. Når de besøker Bestemor Ducks umiskjennelige Midtvesten-farm, åpenbart også etter ganske kort tids kjøring, er det fordi Andeby på det punkt da denne historien foregår, ligger i Midtvesten. Når de drar ut til kysten (og merk: da ser vi aldri noe til Bestemor eller gården hennes), ja, så er det fordi Andeby nettopp da ligger ved kysten.

Jeg medgir at et slikt scenario kan synes en anelse søkt, og det vil utvilsomt kunne anføres sterke argumenter mot min hypotese – umiddelbart har jeg for eksempel litt vanskelig for å se hvordan en slik relativt hyppig forflytning av en hel by fram og tilbake rent praktisk kan foregå uten betydelige forstyrrelser i samfunnets infrastruktur. Jeg vil da også understreke at dette inntil videre må ses som previtenskapelige spekulasjoner, rett nok med basis i uomtvistelige observasjoner. Her kreves naturligvis nærmere granskning både av de donaldistiske (og her særlig de barksistiske og taliaferristiske) kilder, og en betydelig innsats hva gjelder nyskapende fysiologiske forklaringsmodeller. Jeg vil likevel minne om at slike forflytninger, eller liknende brudd på såvel tids- som stedskontinuum, ikke er et ukjent fenomen i drømmer. Ikke slik å forstå at jeg på noen måte vil insinuere at det donaldistiske univers er en drømmeverden – måtte den slags tanker forbli meg fjerne – men det er en form for alternativ eller parallell verden, på liknende måte som en drømmeverden kan sies å være det, og man bør derfor kunne være åpen for tanken om at liknende lovmessigheter kan herske der.

I Andeby er rejser i tiden og imellem forskellige dimensioner forlængst fastslåede og faktiske fænomener. Ligeledes har de anatide biologer påvist fænomener som spontan polydaktyli og morfotale tænder (dvs. evnen til at gro ekstra fingre eller tænder, når dette behøves). Rummer den donaldistiske naturgeografi tilsvarende fantastiske evner, således at Stella anatium er et hyper-dynamisk univers i konstant indbyrdes bevægelse? Der synes at forestå de donaldistiske geografer og geologer nogle store forklaringsmæssige udfordringer.

Jeg ber akademiets lærde medlemmer vise overbærenhet med den høyst uferdige og til dels previtenskapelige form som preger dette mitt beskjedne innlegg, og håper man vil se forbi de sikkert mange svakheter ved mitt resonnement – men selve grunntanken i min idé synes for meg innlysende. Den ble avfødt første gang jeg støtte på navnet Calisota – og det har alltid undret meg at jeg aldri har støtt på noe donaldistisk-vitenskapelig forsøk på å komme til rette med dette navnet og se det i sammenheng med de varierende klimatiske og geografiske forhold rundt Andeby. Det er naturligvis mulig at slike finnes uten at jeg kjenner til det – jeg pretenderer som nevnt ikke å være noen donaldistisk forsker, kun en entusiastisk interessert lekmann.

Tusind tak for et særdeles spændende og velformuleret foredrag. Det er mig en stor glæde, at vi hermed endelig har fået inddraget det donaldistiske stednavnemateriale i forskningen, hvilket jeg fornemmer fremover kan blive en særdeles frugtbar kilde at øse af i akademisk-donaldistisk sammenhæng - både hvad angår konkrete landvindinger i vor evige kamp for en bedre forståelse af den donaldistiske verden og, nok så vigtigt, med nye gode begreber, der kan hæve lixtallet på Akademiets sider. I disse SMS-tider, hvor alting ellers skal forkortes og forsimples, er så det vigtigt, at gode kræfter trækker i den modsatte retning.

Hvad angår konsekvensen af Deres foreslåede tolkninger, forekommer De mig rent ud sagt svimlende! Eventuelt et nyt trin op ad den akademisk-donaldistiske erkendelsestrappe, der vel næppe har set mage, i hvert fald ikke i donaldistisk-geografisk sammenhæng, siden Stella anatium-teoriens fremlæggelse. Nu er jeg jo en ældre mand, og der er som bekendt grænser for, hvor mange paradigmeskift man kan kapere i ét menneskes karriereforløb, så jeg tør ikke love, at jeg vil være i stand til helt at tage springet med Dem på disse “spontane stads-dislokeringer”, som de allerede nu kendes som i Akademiets korridorer, men jeg vil bestræbe mig på at holde mit aldrende sind så åbent som muligt for disse spændende nye idéer, som jeg så afgjort vil opfordre Dem til at arbejde videre med. Præsentationer af Deres arbejde på dette - og eventuelt andre forskningsfelter - vil altid være yderst velkomment her på SAD. Og herefter vil jeg give ordet til salen, hvor jeg som ventet ser, at flere af mine yngre kollegaer markerer ivrigt.

Først velkommen til SAD - folk som benytter ord som “morfologisk-semantisk transparente” er jo klart kvalificerede til at bedrive akademisk donaldisme! Og endnu mere er det jo i tråd med traditionen, at du med din forelæsning på den ene side forklarer alle (i dette tilfælde geografiske) selvmodsigelser i det donaldistiske kildemateriale, men samtidig gør forelæsningen i vores elskede fagdisciplin endnu mere kompliceret... Imponerende!

Lad mig også erklære mig enig i, at morfologisk-semantisk transparente stednavne optræder ofte, og at stednavnene derfor (i mange tilfælde, i hvert fald) også kan benyttes til at beskrive landskabet, statsformen, befolkningen osv. osv.

Men dette bringer mig over til en mulig svaghed i din teori: For brugen af morfologisk-semantisk transparente stednavne kan kun give mening, såfremt det beskrivende led i stednavnet er permanent. Langbortistan bliver ved med at hedde Langbortistan, fordi den bliver ved med at være ligge langt væk. Din tolkning af Calisota som bestående af en sammenfletning af California og Minnesota indikerer jo en fast forankring af Calisota i disse to områder - såfremt der foregår “spontane forflytninger” kan disse allerhøjest foregå inden for et afgrænset område. Hvis din teori er korrekt, kan vi højest tale om “begrænsede spontane forflytninger”. Og derfor er teorien ikke nødvendigvis så stor en underminering af geologernes og geografernes arbejde, som rektor Gjøgsig lagde op til. Men jeg undrer mig nu stadig over, hvorfor der i det hele taget bliver lavet kort...

Til sidst tak for et spændende foredrag! Og for at have fået lejligheden til at bruge begrebet “morfologisk-semantisk transparente stednavne” fire gange!

Jeg vil ligesom mine kollegaer takke for et overordentlig interessant foredrag, samt ikke mindst for de altid velkomne bidrag til det akademisk-donaldistiske vokabularium. Et begreb som “morfologisk-semantisk transparent” bruges jo ellers alt for lidt!

Jeg er som sådan enig med hr. Duckow i betragtningen om, at de eventuelle dislokeringer af Andeby formodentlig trods alt begrænser sig til et mindre antal mulige allokeringer, muligvis endda blot de to af navnet antydede (nemlig California og Minnesota), hvilket jeg nu stadig vil mene kan skabe rigelig udfordring for forskningen. Jeg skal også gerne indrømme, at jeg er ganske begejstret for Deres evne til at fremmane ekstremt vidtrækkende konsekvenser for hele det donaldistiske verdensbillede af en umiddelbart ret obskur detalje. Hatten af for dét!

Dertil kommer, at jeg som klassisk-donaldist kun kan applaudere Deres yderst fornuftige fravalg af de donrosistisk-apokryfe fabler, og at De i stedet ønsker at koncentrere Deres videre studier på sikker barksistisk-taliaferristisk kildegrund. Fornuftigt, fornuftigt! Men heri ligger også spiren til min fortsatte tvivl omkring hele tesens rigtighed. Calisota! Hvor fastslået barksistisk belæg er der i grunden for dette onomastiske begreb? Jeg er nok bekendt med, at navnet først er overleveret hos Barks (OS 422), men derefter synes det mig alene dyrket af de tvivlsomme post-klassiske skribenter, og jeg vil derfor anbefale, at De starter Deres videre studier med at få klarlagt, “hvad der er Barks og hvad der er bras” i Calisota-traditionen. Det kunne desuden være interessant at få fast fastslået, om navnet overhovedet optræder i de syd- og nordnordiske udgivelser af OS 422?

Når jeg tillægger navnets og dets anvendelses kildesikkerhed så stor betydning, så hænger det sammen med, at jeg trods den - indrømmet - særdeles rige landskabelige variation i Andebys umiddelbare geografiske opland endnu langt fra er overbevist om, at den ikke lader sig forklare på mere traditionel vis. Jeg er enig i, at en lokalitet med Andebys klima og landskabstyper næppe kan genfindes på nutidens nordamerikanske kontinent i vor verden, men igen vil jeg advare imod automatiske, ikke-belagte komparationer af forhold vore to verdener imellem. Husk på, at vi gennem Barks har set bananpalmer på Stella anatiums nordpol, ligesom Murry ved flere lejligheder har påvist tropiske jungledale i andeplanetens Alaska.

Derfor, vil jeg hævde, er de naturgeografiske observationer på nuværende tidspunkt alene at betragte som indicier, hvorfor Deres tese i afgørende grad hviler på den onomastiske bevisførelse.

Endelig kunne jeg tænke mig at spørge, hvorledes eksistensen af det sikkert barksistisk-belagte Californien (os 328) mon passer ind i billedet? Tankevækkende for Deres tese er det jo, at Anders og nevøerne netop ankommer til det gamle Californien gennem en slags drøm!

Måske er det i virkeligheden slet ikke Calisota, der er en hybrid af Californien og Minnesota, men derimod de to sidstnævnte, der er nogle fiktive, forsimplede partikulariseringer af Calisota? Her vil jeg afslutningsvis henlede opmærksomheden på de herrer Bichsels og Gisles interessante sætten spørgsmålstegn ved, hvorvidt Amerika overhovedet eksisterer (Gisle 2006, p. 11-12)?

Det var dog en usædvanlig interessant teori, De her har fremført, hr. Duckmann. Og lad mig straks sige, at jeg ikke nærer samme konservative forbehold som nogle af mine forudgående kollegaer. Jeg tror De her har fået fat i noget helt rigtigt. Alene må jeg revse Dem og mine kollegaer for (endnu) ikke at have stillet det helt afgørende hovedspørgsmål naturligt afledt af Deres opdagelse: Hvilke konsekvenser kan denne “spontane stads-dislokering” tænkes at have for Bror Bjørns psyke?

Jeg formoder, at De er bekendt med bjørnologien og dennes mangeårige forskning af den mulige baggrund for Hr. Bjørns (no.: Bamses) opsigtsvækkende adfærdsskift (fra flittig og retskaffen gårdmand og familiefar til doven skovslyngel i selskab med Bror Ræv)? Bjørnologien har gennem tiden set adskillige skoler fremlægge forskellige forklaringer på fænomenet, såsom social deroute (deroutisterne), tvillingebrødre (dualisterne), sukkersygeudløst skizofreni (de glucose-narkomanide real-skizofrenister) eller forsøg på at skjule en grundlæggende ondskabsfuld natur (pseudo-skizofrenisterne).

Men kunne man ikke forestille sig, at Bjørns følsomme sind simpelthen lader sig kraftigt påvirke af disse stads-dislokeringer? Det må dog immervæk være enorme fysiske og måske sågar kemiske kræfter, der er på spil, når en hel by således skifter fysiske omgivelser. Man kunne altså fristes til at forklare Bjørns personlighedsskift med, at hans ene side er knyttet til Cali-tilstanden, den anden til Sota-tilstanden. Yderligere forskning må afgøre, hvilken side, der hører til hvilken lokaliseringstilstand.

Men hvorfor skulle nu kun Bjørn ændre sig ved disse stads-dislokeringer, vil nogen sikkert spørge - ikke mindst bjørnologer af skoler, hvor tanken ikke umiddelbart passer ind? Jo, her har Fakultetets chef-kraniolog, dr. Konrad Kopfschmerz, jo forlængst påvist betydningen af den såkaldte Kraniometrische Kopfmasse-Kvotient (KKK), hvor netop Bror Bjørn af alle Andebys og omegns kendte indbyggere skiller sig markant ud (med en KKK på blot 7,3%!). Bjørn har altså en fysiognomi, der gør ham særlig sårbar overfor eksterne, mental-stimulerende påvirkninger.

Nu kan man jo i den forbindelse overveje, om Skoven så at sige “flytter med”, altså om Skoven også gennemlever Andebys spontane dislokeringer - eller om Skoven efterlades byløst tilbage? Begge scenarier kunne jo som sådan udløse voldsomme påvirkninger på Skoven, men jeg vil mene, at vi i den bjørnologiske beretning fra AA 6/1951, i øvrigt behandlet i en fornylig offentliggjort rapport fra Det 3. Bjørnologiske Symposium, meget vel kan være vidner til en sådan fælles stads- & skov-dislokering og de deraf afledte fysisk-geografiske konsekvenser. Pludselig, midt om sommeren, bryder et voldsomt snevejr løs over Skoven, løvtræerne taber deres blade på få sekunder, og bjørnene får en umådeligt trang til at gå i hi!

Samtidig kan vi i Skoven generelt opleve det mærkværdige fænomen, at vegetationen skifter med årstiden, idet nåletræer er meget udbredte ved vintertid, men ellers stort set aldrig ses. Denne botaniske transmorfose i Skoven kunne passe særdeles godt sammen med Deres observationer og tolkninger, vil jeg mene, og jeg kan derfor kun opfordre til at inddrage bjørnologisk kildemateriale i Deres videre arbejde.

Supplerende kommentarer til hr. Duckmanns foredrag - eller til kommentarerne - kan sendes til Sydnordisk Akademi for Donaldisme på den sædvanlige emailadresse.

	Det 5. Donaldistiske Seminar: Hvor ligger Andeby?

	Retur til Akademiets forside

Sydnordisk Akademi for Donaldisme henleder opmærksomheden på, at rettighederne til (næsten) alle de anvendte billeder på Akademiets sider tilhører ©Disney, der i Danmark er repræsenteret ved Egmont Serieforlaget A/S. Billedmaterialet må ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed.