Sydnordisk
Akademi for Donaldisme - Institut for Donaldistisk Fysik og Geografi
Fra
perifer provinsby til selvstændig bystat?
- en donrosistisk analyse af Andebys statsretslige forhold
af
and.scient.pol. og politisk kommentator Preben Duckow (2005)
Efterfølgende præsenteret som indlæg ved Det 5. Donaldistiske Seminar, SAD 2006
Andeby ledes af en borgmester og et byråd, men er Andeby en del af et større land, eller er det en selvstændig (by)stat med eget militær, et selvstændigt retsvæsen og med egne diplomatiske forbindelser til andre lande? Det er det fundamentalt vigtige spørgsmål, jeg i denne artikels første del vil besvare med udgangspunkt i Don Rosas to udgivelser “Her er dit liv, Joakim” (1997) og “Kong Joakim den første” (AA 29/2004). De to kilder kan give et entydigt svar på situationen i 1902 samt den nutidige situation. I artiklens anden del vil jeg opstille teorier for, hvad der er sket i den mellemliggende periode.
Situationen
i 1902
Ifølge
Don Rosas reportage grundlægger Joakim von And pengetanken på højen ved Fort
Andeby i 1902. Hans “indtagelse” af fortet vækker dog bestyrtelse hos den
lokale befolkning, som på daværende tidspunkt kun består af »..en søvnig
lille flække...« med et klart landligt præg. De lokale grønspætter
protesterer til “myndighederne” over at være blevet forvist fra fortet.
Andeby anno 1902.
Den datidige grønspættetrop.
Den verdensomspændende organisation bestod allerede da af hele 3 børn.
Hvem
var disse myndigheder så? Ja, som det fremgår af udklippet herunder, var
Andeby en del af delstaten Calisota (ledet af en guvernør), som igen var en del
af et stort land ledet af en præsident på østkysten. Det ses af kortet, at
landet i Stella anatium helt svarer til det, som i vores verden er USA. Andeby
var i 1902 kun en meget lille landlig bebyggelse underlagt såvel lokale,
regionale og statslige myndigheder langt derfra. Og Joakim måtte endnu vogte
sig for at provokere den magtfulde og militaristiske præsident.
Præsidenten mobiliserer kavaleriet imod Joakim von And!
At
det drejer sig om en militært stærk stat, som Andeby er underlagt, ses
tydeligt, da hæren og marinen når frem. På trods af dette har Joakim dog svært
ved at underordne sig – skyldes det monstro frygten for, at han potentielt
skulle betale skat?
Andeby belejret af præsidentens tropper.
Situationen
i nutiden
Den
næste kilde fra Don Rosa, “Kong Joakim den første”, foregår i den
donrosistiske “nutid”. Historien handler om, hvordan Joakim forsøger at
erklære den høj, som pengetanken ligger på, for en selvstændig stat. Selvstændighed
fra den amerikanske stat, som vi så i 1902? Nej, det er udelukkende et spørgsmål
om selvstændighed fra Andeby, som nu tilsyneladende er den eneste statslige
magt:
Joakim forsøger
at slippe for skattebetaling ved at erklære sin høj for et selvstændigt land.
En
af ungerne advarer Joakim mod at lægge sig ud med byrådet – det er altså
dem, som er den øverste myndighed nu. Dette bliver også tydeligere og
tydeligere efterhånden som historien skrider frem. En fuldstændig selvstændig
stat defineres typisk som en stat med selvstændig retshåndhævelse, selvstændige
diplomatiske forbindelser og selvstændigt forsvar udadtil. Andeby opfylder alle
disse tre betingelser!
Det selvstændige andebyske politi nævnes.
Den andebyske hær nævnes. Og det fortælles, at Andeby kan indgå forsvarspagter med andre lande – dvs. at byen har eget diplomati.
Den imponerende
– om end delvis gammeldags – andebyske hær
har omringet en truende fjende ved en 360 graders-knibtangsmanøvre. Bemærk luftskibet, katapulten
og endda papirsflyveren...
Den andebyske
told- og paskontrol ses. Og det fremgår igen, at Andeby har eget diplomati: En
evt. aftale om leverance af vand og el til Joakims høj, der har erklæret sig
selvstændig, skal ske gennem byens styre.
Byrådet i Andeby har bemyndigelse til at løslade og deportere krigsfanger. Et helt utænkeligt scenario for et lokalt byråd i vores verdens USA.
Joakim bliver til sidst i historien nødt til at opgive sin højs selvstændighed, og den bliver dermed fortsat ved med at være en del af Andeby. Det interessante er dog i denne henseende, at det så tydeligt fremgår, at Andeby er et selvstændigt land. Andeby er gået fra at være en perifer provinsby underlagt lokale, regionale og statslige myndigheder til at være en selvstændig bystat!
Del
II: Den andebyske selvstændighedskrig?
Hvordan
er Andeby blevet selvstændig? Byen var jo oprindeligt underlagt en stærk og
militært aggressiv præsident på den amerikanske østkyst. At Andeby har fået
lov at holde folkeafstemning for at bryde ud af den amerikanske stat synes utænkeligt,
når man tænker på, hvor energisk og hurtigt præsidenten handlede, da han først
hørte om Joakims ankomst til Fort Andeby. Den eneste logiske forklaring må
derfor næsten være, at Andeby har løsrevet sig ved en decideret selvstændighedskrig!
Menig
And på vej til fronten i 1940’erne - i en andebysk selvstændighedskrig mod
USA?
Der
er flere af de klassisk-donaldistiske kilder, som indikerer, at der omkring 1940
var krig eller i hvert fald militær mobilisering. Var dette i så fald en krig
mod en anden statsmagt – eller var det i virkeligheden en selvstændighedskrig,
en borgerkrig, hvor Andeby løsrev sig fra den amerikanske stat?
I 1942 oplevede Andeby en stor mønstring i forbindelse med ‘krigen’, der ikke præciseres nærmere. Kampene var dog ikke mere krævende, end at generalerne og våbenindustrien nægtede at bruge hvemsomhelst. (Kilde: Gottfredson)
Mønstringen fortsatte i 1943, hvor alle heste under 28 år blev indrulleret. Bemærk at militæret altså fortsat kunne tillade sig at være kræsne. (Kilde: Barks)
Den
aldrig nærmere definerede fjende af Andeby var tilsyneladende i besiddelse af
et frygtet luftvåben, idet der i sommeren 1942 var beordret mørklægning af
byen i aften- og nattetimerne. (Kilde: Taliaferro)
Der
er brug for mere forskning, før vi kan svare på dette spørgsmål. Jeg kan kun
opfordre Akademiets forskere til at kaste sig over dette område. Endnu kan jeg
ikke selv give et sikkert bevis, men en selvstændighedskrig eller borgerkrig
kunne forklare flere forhold. Det har her på Akademiet flere gange været
omdiskuteret, hvorfor så mange børn boede hos deres onkler og tanter: Hvorfor
bor de ikke hos deres forældre? Måske er svaret, at deres forældre er blevet
dræbt i en morderisk selvstændighedskrig. En borgerkrig, hvor folk har dræbt
deres naboer for et godt ord, hvis de var på den forkerte side. Da Rip, Rap og
Rup først flytter over til Anders i 1937, er forklaringen jo netop, at der er
sprunget et kanonslag under deres faders stol!
Brevet fra
kusine Della til Anders.
Visse
fordomsfulde personer har gennem tiderne mistænkt de små uskyldige unger for
at stå bag, men hvad hvis deres far – og mange andre civile – var ofre for
en politisk udrensning?
Der
tegner sig efterhånden et mere og mere komplekst billede af livet i Andeby –
såvel politisk som menneskeligt...
Postscriptum
(referat
ved dr. Gjøgsig)
Ved Det 5.
Donaldistiske Seminar afholdt af Sydnordisk Akademi for Donaldisme i
januar 2006 over temaet “Hvor ligger Andeby?” præsenterede
and.scient.pol. Preben Duckow atter sin tankevækkende afhandling for den højlærde
forsamling. Afslutningsvis supplerede han gennemgangen med et par nye
overvejelser angående de mørklagte omstændigheder omkring Andebys vej fra
perifer provinsby til magtfuld, selvstændig bystat.
Hr.
Duckow mente nu at turde vove den påstand, at præsidentens frygt i 1902 var
blevet opfyldt. En vederstyggelig treenighed af storkapital, udlændinge og
militær slagkraft - samlet og personificeret i Joakim von And - har formået at
overtage magten i den fjerne kystby langt ude mod vest. Bemærk i øvrigt, at
udlændinge også indgår som en af fire hovedtrusler imod det andebyske samfund
(sammen med forbrydere, naturkræfter og hekse) jf. Jon Gisles klassiske Kosmos-kaos-model;
Andeby har således ikke helt brudt med samfundssynet hos deres tidligere
herskere.
Efter nedkæmpelsen af det første løsrivelsesforsøg i 1902 rejste Joakim von And som bekendt gennem en længere årrække rundt ude i verden. I mellemtiden voksede Andeby op, ikke mindst takket være samme von Ands store forretningsimperium, og da den anatide multimilliardær vender tilbage i 1929-30, er hele byen tilsyneladende baseret på hans aktiviteter. Der er derfor ikke noget at sige til, at alle byens borgere står forsamlede på havnekajen for at hylde deres økonomiske herres tilbagekomst - midt i en tid, hvor resten af republikken og verden er ramt af økonomisk konkurs og dyb, dyb samfundskrise.
Den
donaldistiske politolog fremsatte derfor den tese, at forbundsregeringen på østkysten
for at afhjælpe statens problemer strammede skatteskruen overfor Andeby. Ikke
blot overfor Joakim von And selv, men også overfor byens relativt rige borgere,
hvilket alt andet lige må have skabt fundamentet for en fælles løsrivelsestrang:
“Hvorfor skal vi betale for, at de ikke kan finde ud af at få tingene til at
fungere ovre hos dem? Hvorfor skal deres uduelige ledere finansiere deres
uduelige regime gennem vores surt sammensparede penge? Og hvad har DE nogen sinde
gjort for OS?” Sådan kan synspunkterne meget vel have lydt op gennem
1930’erne, og mere end nogen anden har Joakim von And selv følt skattepresset
som en ulidelig løkke om halsen. Og som bekendt er Joakim von And ikke den and,
der blot trækker på skuldrene og føjer sig skæbnen.
Som påpeget af Preben Duckow er det i denne sammenhæng uhyre interessant, at Hr. von And forsvinder ud af kilderne og rampelyset i perioden efter opgøret med familien i 1930, 1932 eller 1936, for først atter at vise sig i 1947, da Andebys løsrivelse tilsyneladende er blevet en realitet. Dette kan tolkes som støtte for en tese om, at Joakim von And i den mellemliggende periode er gået under jorden, hvor han måske har kunnet finde et skattely, men nok så vigtigt også for at forberede og lede Andebys frihedskrig imod præsidentens republik. Selve krigen må formodes til dels at være baseret på en mobilisering af Andebys befolkning, men denne borgervæbning er sandsynligvis blevet såvel bevæbnet som kraftigt suppleret af von And med hyrede lejetropper. Fra vor egen verden foreligger adskillige eksempler på succesrig brug af privat-kapitalistiske hære i mindre statskrige, og ingen kapitalist er som bekendt større end von And, der jo bl.a. vides at have brugt sådanne private kampgrupper imod usamarbejdsvillige myndigheder i Afrika.
Endnu i
nutiden optræder von Ands private vagtkorps omkring pengetanken som en mulig
reminiscens af denne revolutionære JvA-garde.
Endelig anfører hr. Duckow som yderligere støtte for sin løsrivelsestese, at beretningen om kong Joakim den Første meget vel kan tolkes som en gentagelse af historien. Efter den opnåede uafhængighed overlader Joakim von And den daglige ledelse af byen til et byråd, så han selv kan koncentrere sig om sine forretninger. Normalt kan han få sine politiske ønsker implementeret uden de store problemer, da han jo så ubetinget er byens største skatteyder, men med tiden bliver borgmestre, byråder og dommere stadig mindre tilbøjelige til at føje sig hans vilje - hvortil de nævenyttige rød.. undskyld ..grønspætter fortsat optræder med en utålelig mangel på respekt for andre autoriteter end deres egne. Efterhånden synes Joakim von And, at det ville være bedre, om han gentog sin frigørelse fra det omgivende snyltersamfund og denne gang helt udskiller pengetanken i et eget kongerige - hvorved han også nominelt endelig opnår den retmæssige ledertitel. Denne gang har han dog forregnet sig, idet forudsætningerne for succes ikke længere er til stede. Statsmagten, som han vil løsne sig fra, er ikke økonomisk svækket som i 1930'erne, han har ikke nogen bred støtte i befolkningen (idet hans ansatte ikke kan få adgang gennem pengetankens grænselinie) og han har ikke hyret nogen slagkraftig hær til at understøtte sig militært (selvom Anders må siges at gøre sit bedste med de forhåndenværende midler).
Andebys bystyre griber ikke til militær magtanvendelse imod den selvstændighedssøgende and, men gennem en effektiv blokade gør bystaten den nyfødte en-mands-stat så skrøbelig, at den vælter ved det første angreb udefra - naturligvis foretaget af den altid opportunistiske Bjørnebande - og rig(m)anden må atter indmelde sig i Andebys folkeregister. Joakim von Ands barn, bystaten Andeby, er blevet voksen og i stand til at svare sin fader igen.
Anvendte billedkildeforkortelser (fremkommer ved at placere cursoren på billedet):
Sydnordisk Akademi for Donaldisme henleder opmærksomheden på, at rettighederne til (næsten) alle de anvendte billeder på Akademiets sider tilhører © Disney, der i Danmark er repræsenteret ved Egmont Serieforlaget A/S. Billedmaterialet må ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed.