Joakim von Ands lidelser

I bedste tabloidstil stillede Politiken i starten af året det for nogen (men selvfølgelig ikke for os på SAD) provokerende spørgsmål: »Vil Anders And begå selvmord?« Anledningen til denne artikel var reportagen “Det er herligt at leve” i Anders And & Co. 52/2006 (se evt. omtale ved den afledte ALDA-nominering, red.). Her indledes historien med situationen, hvor Anders er gået ud på midten af en sneklædt bro og muligvis står parat til at springe i – parat til at afslutte sit liv. Årsagen er, at Anders endnu en gang har dummet sig, men denne gang er fejlen så slem, at han rent faktisk har skyldfølelse over det.

Hvorvidt Anders And rent faktisk ønsker at springe – eller om han kun er på vej ud af byen – blev efterfølgende diskuteret på bl.a. DDF(R)’s online debatforum. Debatten om Anders er imidlertid ikke udgangspunktet for denne artikel. Udgangspunktet er derimod visse personers påstande om, at selvmordstanker ikke findes i Andeby; én person påstod endda i Politiken, at »Døden er ikke en del af Andeby.« Magen til vrøvl skal man lede længe efter! For naturligvis eksisterer døden i Andeby, og selvfølgelig døjer de også i Andeby med selvdestruktive personer. Den person, som tilsyneladende er mest psykisk ustabil og oftest balancerer på kanten mellem euforisk glæde og driften mod mørket, er dog ikke Anders. Det er Joakim von And!

Lad os starte med tre eksempler, hvor Joakim udtrykker ønske om at gøre ende på sit liv.

I ovenstående billede ses det, at Joakim ikke kun truer – han forretter faktisk også skade på sig selv! Oftest sker dette som her ved at slå hovedet ind mod vægge, mure eller gulvet.

Joakim er tydeligvis psykisk ustabil, har selvmordstanker og er ligefrem selvdestruktiv. Sådant et selvplageri kan ofte ses som et råb om hjælp. Og hjælp får Joakim da heldigvis også fra bl.a. hans familie, som ofte hurtig træder til. Måske er helbredelse umulig; i hvert fald er der på kontoret ligefrem indrettet et græmmelseskammer, hvor de værste aggressioner kan udleves uden at han forretter alt for meget skade på sig selv.

Bemærk græmmelseskammerets store lighed med gammeldags gummiceller på de lukkede afdelinger.

Den store støtte og medlidenhed, som Joakim (nogle gange) får, rejser spørgsmålet, om han gør det for at få opmærksomhed – eller måske mere korrekt: Gør det for at få sin vilje. Der er sikre eksempler på dette, hvoraf to skal fremhæves. I det første nægter Anders først at tage op til pengetanken, hvorefter følgende scene udspiller sig:

Joakim har indladt sig på et væddemål, hvor han har brug for Anders’ og ungernes hjælp – hvilken han da også får efter lidt ekstra “overtalelse”.

»Rejst dig op, din gamle nar!« Ja, man kan godt forstå, at Anders er træt af Joakims – i dette tilfælde – skuespil. Det andet eksempel minder skræmmende meget om det første.

Hvorfor hopper Anders dog på den hver gang??? Er han dum? Muligvis, men ikke mere end alle andre af det mandlige køn! Nej, sagen er, at det ikke KUN er skuespil. Joakim har en dødsdrift på størrelse med en nøgen dansker med tatoveringer af Muhammedtegningerne over hele ryggen på vej ind i Den hellige moské i Mekka. Joakim er selvdestruktiv. Det ved hans familie, og det spiller Joakim ofte på for at optimere sin profitindtjening. Men det ændrer ikke ved, at han rent faktisk ER selvdestruktiv. Dette ses bl.a. af, at flere af de selvdestruktive handlinger foretages, mens han er alene, f.eks. ovenstående fra JB 15. Og da Joakim en aften binder en sten fast med et reb om halsen og er klar til at springe i åen, kommer Anders tilsyneladende kun tilfældigvis forbi.

Eller da Joakim – mens han er alene – er klar til at tage sit eget liv på en lettere makaber måde.

Nej, Joakim er psykisk ustabil - eller for at bruge et mere anerkendt og fagligt udtryk inden for vores branche: bims i bolden. I den ældre jumbobogslitteratur bliver Joakim da også indlagt flere gange, og han guffer nervemedicin i sig, som cykelryttere tager doping.

Min donaldistpsykologiske diagnose lyder på maniodepressivitet (ofte bare kaldet bipolar affektiv sindslidelse). Dette bygger jeg ikke kun på ovenstående, men i lige så høj grad på, at der altid maximalt går et par sider i reportagerne, førend Joakim er ovenpå igen. Ja, faktisk er han efterfølgende gladere og lykkeligere end normalt. I nedenstående reportage har Joakim modtaget en falsk 500-kroneseddel, og han tager derfor det – for ham – logiske valg, at kaste sig ud fra 14. etage. Han når faktisk ud ad vinduet, men gribes i sidste øjeblik af Anders, der foreslår, at Joakim bare skal give sedlen til nogle af hans kollegaer i stedet for at gøre ende på sit liv. Udover måske at fortælle noget om det intellektuelle niveau i Andeby, viser historien også, at Joakim straks kan blive glad igen, ja, nærmest lykkelig!

Skiftet mellem den abnorme opstemthed (mani) og nedtrykte sindsstemning (depression) har netop lagt navn til den maniodepressive sindslidelse. Sindslidelsen er karakteriseret ved to eller flere faser, hvor patientens humør og aktivitetsniveau ændres totalt. Dette ses f.eks. i nedenstående reportage, hvor Joakim først får en indbringende byggetilladelse...

Det er min faglige bedømmelse, at patienten – Joakim von And – lider af bipolar affektiv sindslidelse, såkaldt maniodepressivitet. Behandlingen lyder på 3 doser lithiummin, 4 doser TopimaXXX og daglige elektrochok. Men det er også min medmenneskelige frygt, at Joakim pga. brugerbetaling i Andeby vil afholde sig fra disse behandlingsmuligheder.

Joakim von And er ikke den eneste fra Andeby, der har været ude i selvmordstanker, men han er den, som har kæmpet mest med dem. Den gamle and har haft et hårdt liv, og det er den ballast, som både har gjort ham stærk og hård – men på samme tid også svag og skrøbelig! Vi må sætte vores lid til, at de mere stabile personer – som f.eks. Mickey Mouse og Anders And – er der til at støtte ham…

Anvendte billedkildeforkortelser (fremkommer ved at placere cursoren på billedet):

	Center for Joakimforskning

	Retur til Akademiets forside

Sydnordisk Akademi for Donaldisme henleder opmærksomheden på, at rettighederne til (næsten) alle de anvendte billeder på Akademiets sider tilhører ©Disney, der i Danmark er repræsenteret ved Egmont Serieforlaget A/S. Billedmaterialet må ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed.