Sydnordisk Akademi for Donaldisme - Institut for Donaldistisk Fysik og Geografi

Afdelingen for Donaldistisk Temporalforskning

Kilde: Barks (1951) OS 367; CBB

Går tiden i Andeby? Hvis den gør, hvorfor bliver ænderne så tilsyneladende aldrig ældre? Hvis den ikke gør, hvad er så forklaringen herpå? Denne store temporale gåde har fra den akademiske donaldismes spæde begyndelse i de tidlige 1970'ere undret forskerne. Trods efterhånden mange forskelligartede og ofte ganske farverige bud på årsagen har vi endnu til gode at blive præsenteret for en forklaringsteori, der kan tilgodese alle empiriske observationer - og i endnu højere grad, der kan accepteres af alle donaldistiske forskere. En opfyldelse af sidstnævnte kriterium er dog sandsynligvis også at stræbe urimeligt højt.

På nærværende side vil man fremover kunne følge med i den donaldistiske temporalforskning i ind- og udland. Observationer, resultater og diskussioner fra den hidtidige forskning vil blive refereret, mens nye overvejelser og hypoteser vil blive fremlagt og disputeret af Akademiets forskere. Debatindlæg og egne teser fra eksterne forskere modtages meget gerne, og kan sendes til sydnordisk@yahoo.com. I det omfang det ønskes, og materialet opfylder instituttets faglige kvalitetskriterier (jo, sådanne findes faktisk!), vil indlæggene blive lagt ud på siden.

 

Oversigt over temporale forskningsbidrag (med links til omtale her på siden og til selve artiklen):

 

Tidsseminaret på Donaldistisk Forum

Nye potentielle temporalforskere, samt donaldister med en almen interesse for fagets vitale temporale spørgsmål, kan med fordel søge en introduktion til emnet i det fyldige referat fra Det 3. Donaldistiske Seminar afholdt på Roskilde Universitet i efteråret 2003, hvor netop tidsforholdene i Andeby var på dagsordenen.

Kilde: Barks (1950) WDC 112; AA 12/1950

Af introducerende værdi er måske ikke mindst referatet af seminarets første indlæg ved akademirektor dr. Gjøgsig, der som opgave havde fået at præsentere den hidtidige forskning og de eksisterende teorier omkring tidsforholdene i Andeby.

Ifølge dr. Gjøgsig kunne forklaringerne (ved seminarets begyndelse) siges at samle sig i fire hovedgrupper: 

Kilde: Barks (1948) WDC 99; AA 6/1950

Dr. GrandjeAnd fra Center for Klassisk Donaldisme (CKD) mente på baggrund af den klassisk-donaldistiske empiri (udelukkende baseret på Gottfredson, Taliaferro, Barks og Murry), at kunne konstatere en eksponentielt aftagende kurve for den fysiologiske udvikling hos de donaldistiske nøglepersoner op gennem tiden. Ikke mindst Fedtmule og Anders And gennemgik ifølge GrandjeAnd ret markante fysiske og mentale ændringer i midten af 1930'erne, mens ændringen syntes at aftage henimod årtiets slutning, hvor også Rip, Rap og Rup kom til, for helt at stagnere i første halvdel af 1940'erne. Det var dr. GrandjeAnds vurdering, at disse observationer bedst kunne forklares ud fra relativitetsteorierne og en tidsforskydning imellem to systemer, der bevæger sig i forhold til hinanden. Med sin lettere komplicerede "temporal-relativistiske dobbelt-ellipsebane-model" forsøgte GrandjeAnd herefter at sandsynliggøre (hvilket at dømme ud fra reaktionerne ikke helt lykkedes), at Stella anatium bevæger sig i en ellipsebane, hvorfra signaler sendes til Jorden med en ukendt tidsforsinkelse. Signalerne modtaget i første halvdel af 1940'erne skulle være afsendt på et tidspunkt, hvor Stella anatium kom Jorden nærmest i sin bane, hvorefter ændernes planet igen har fjernet sig fra vores. De sidste signaler syntes ifølge GrandjeAnd modtaget i slutningen af 1960'erne.

Professor Dam fra Danske Disney Undersøgelser (DDU) havde - som ventet - ikke meget tilovers for dr. GrandjeAnds teori. Ifølge professoren måtte den temporale forskning tage udgangspunkt i tre sæt af empirisk observerede fakta:

  1. De andebyske personer gennemgår en fysiologisk udvikling – de bliver ældre - fra deres introduktion i 1930’erne og til – som minimum – starten af 40’erne.
  2. Denne aldersmæssige / fysiologiske udvikling stopper i løbet af 40’erne.
  3. Den teknologiske udvikling fortsætter ”normalt” gennem 40’erne, 50’erne, ja, helt frem til vor tid.

Mens den første hovedsætning synes at modbevise udødelighedsteorierne, taler den tredje hovedsætning kraftigt imod transmissionsstopteorierne og relativitetsteorierne (herunder dr. GrandjeAnds). Tilbage står teorierne om en eller anden form for tidsaksebrud, tidssløjfer og tidskrumninger. Professor Dam indførte selv betegnelsen "spiralisk tidsudvikling" om den temporale situation i Andeby siden 1940'erne; tiden forløber ikke længere lineært, men langs en spiral, hvor ænderne efter et vist tidsforløb synes at vende tilbage til udgangspunktet (jf. tidssløjfemodellerne). På mystisk vis gælder det dog kun den fysiologiske tidsudvikling, mens den materielle/teknologiske udvikling som nævnt er fortsat som om intet var hændt. Nogen forklaring på tidsspiralernes opståen i 1940'erne og deres fortsatte eksistens, samt at de kun indvirker fysiologisk, fremlagde professor Dam ikke. I stedet påpegede han, at såvel personerne i Andeby som de donaldistiske reportere gentagne gange har været i stand til at foretage tidsrejser - hvilket jo kun komplicerer sagen yderligere.

Kilde: Barks (1960) US 29; CBB

Ved siden af sin egen spiral-temporale forklaringstese gjorde professor Dam ligeledes opmærksom på en ikke hidtil dyrket forklaringsgruppe, nemlig de såkaldte "katastrofeteorier", der i princippet også kan forklare hans tre opsatte hovedsætninger; at en naturlig eller kunstigt skabt katastrofe i Andeby har sat ændernes fysiologiske udvikling i stå, uden at påvirke den teknologiske udvikling. Mens professor Dam ikke selv havde den store fidus til katastrofeteorien - hvorfor har vi så aldrig hørt om denne katastrofe, spørger han - nød den tilsyneladende stor tilslutning fra akademiets rektor, dr. Gjøgsig, ifølge hvem katastrofeteorien er den hidtil eneste videnskabelige tese, der giver en komplet forklaring på alle de observerede forhold. At katastrofen aldrig er blevet omtalt og at naturvidenskaben her på Jorden ikke kender til nogen påvirkningskraft, der kan sætte aldringsprocessen fuldkomment i stå, er i den forbindelse kun tekniske problemer. Dr. Gjøgsig mærkede sig i øvrigt, at udviklingen synes sat i stå i første halvdel af 1940'erne, og dermed under 2. Verdenskrig, hvorfor han ikke ville udelukke, at en militær katastrofe af en art kunne være den bagvedliggende årsag.

Kilde: Barks (1947) WDC 81, BHAA 34

Bjørnologisk Fakultet var repræsenteret på seminaret af chefforsker professor J.G.G. Jakobsen, der gjorde rede for tidsfaktorens betydning i den hidtidige bjørnologiske forskning. Han kunne berette, at den kronologiske tidsskala vægtes forskelligt af bjørnologiens efterhånden ganske mange skoler, og at to nye underretninger af deroutister og real-skizofrenister var blevet kraftigt inspireret af de temporale teorier og ville bygge videre på disse i den fremtidige forskning - hvilket chefforskeren ikke var udelt begejstret for.

Kilde: Bradbury (1978) S 77011; LA 9/1979

Flere tilhørere fra salen gjorde endvidere opmærksom på det særegne forhold, at i Skoven synes både den fysiologiske OG den teknologiske udvikling at være sat i stå. Hvor vidt dette skyldes helt særegne temporale forhold i Andebys omegn eller at Skoven blot er udviklingsmæssigt tilbagestående, må endnu anses for usikkert.

Seminarets sidste - og uvarslede - indlæg kom ligeledes fra professor Jakobsen, denne gang i hans egenskab af formand for det nystartede Dansk Vicar Forbund (DVF). Professoren fremlagde flere interessante eksempler på ændernes egen tidsopfattelse, som den er kommet til udtryk i vicarianismen. På baggrund af disse observationer fremsatte Jakobsen en helt ny tese, der vel nærmest må grupperes sammen med udødelighedsteorierne, nemlig at årsagen til Andebys langsomme ældning muligvis skal findes i Joakim von Ands enorme pengebeholdning.

 

Den donaldistiske kubikhektar og den sjette dimension

Ved åbningen af nærværende afdeling på Institut for Donaldistisk Fysik og Geografi holdt akademiets rektor, dr. Gjøgsig, en festforelæsning over temaet "den donaldistiske kubikhektar", et seks-dimensionalt rummelighedsbegreb i Andeby, som tyske forskere opdagede omkring 1990. Begrebet gav dengang anledning til megen diskussion og inspirerede bl.a. dr. Giesler til en ny opsigtsvækkende tese om, hvordan Andebys borgere benytter sig af den sjette dimension. Dr. Gjøgsig ønskede med sin forelæsning dels at bringe emnet til akademisternes almene kendskab, dels opstille det spørgsmål til temporalforskerne, om vi i det seks-dimensionale rum kan have en del af forklaringen på de særlige tidsforhold i Andeby?

 

Has Duckburg fallen into a Black Hole?

Professor John T. Airhead fra Department of Donaldistic Research (DDR) på University of Calisota har på opfordring fra dr. GrandjeAnd vurderet sidstnævntes astrofysiske temporalteori. Det var professor Airheads opfattelse, at de empiriske observationer fra den klassiske donaldisme, som GrandjeAnd havde lagt til grund for sin tese, faktisk bedre kunne forklares ud fra den aktuelle astrofysiske viden med et forfærdeligt alternativ, nemlig at Andeby og resten af Stella anatium skulle være blevet opslugt af et af universets sorte huller! I sandhed uhyggelig læsning...

 

Sydnordisk Akademi for Donaldisme henleder opmærksomheden på, at rettighederne til (næsten) alle de anvendte billeder på Akademiets sider tilhører ©Disney, der i Danmark er repræsenteret ved Egmont Serieforlaget A/S. Billedmaterialet må ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed.